Perfekt til påføring af foundation
Den pensel gør at min foundation ligger perfekt og giver et ensartet resultatet. Jeg trykker to pump foundation ud på hånden, dypper penslen i foundationen og dupper det i ansigtet. På den måde giver det et fejlfrit resultat. Elsker også prisen!!!!
PERFEKT!
Dette er uden tvivl et af de bedste makeup køb, jeg nogensinde har lavet. Den koster omkring de 35 kr og den til den pris får man den bedste foundationbørste.
Jeg har haft en del foundationbørster gennem tiden, men den her gør det perfekt. Den sørger for at foundationen bliver fordelt godt ud og man får virkelig et flot og airbrushed look.
Jeg vil helt sikkert anbefale den til alle! (Især til den pris!)
Kvaliteten er er ikke så billig som prisen
Elf er jo kendt for at have utroligt billige produkter og denne børste koster vist også kun omkring 3 pund. Selvom det er tydeligt, at børsten er lavet af kunsthår, så synes jeg det er en fantastisk budgetbørste! Børsten er fladt skåret og det gør, at der er modstand nok, til at man kan blende bronzer/solpudder flot og naturligt ind i huden, selvom hårene er helt bløde. Den er ret tæt pakket, hvilket også er et plus, så den er eminent til foundation. Jeg synes også at håndtaget er ret godt at holde på.
Genial børste!
Jeg var en af dem, som var heldige at vinde en goddiebag fra "Mind the beauty" i en af deres tidligere konkurrencer. Dette gjorde, at jeg for første gang fik prøvet et par produkter fra E.L,F. Jeg var udemærket bekendt med dette mærke men tænkte, at "ahh, det er nok lidt for billigt". Det er det muligvis også, i visse situationer men jeg kan melde, at dette bestemt ikke er en af dem! Jeg er meget enig i nedenstående anmeldelse; en fantastisk børste og ikke mindst til prisen. Det er tydeligt at se at hårene på denne børste er syntetiske men derudover ligger skaftet godt i hånden, og størrelsen på børsten, gør den velegnet til både pudder og blush. Jeg bruger den selv dagligt til mineral pudder. Tidligere har jeg brugt Bobbi Browns Kabuki børste til dette formål men jeg må erkende at jeg er blevet mere glad for E.L.F børsten som koster omtrent 1/10 del af den førnævnte!
Multianvendelig
Den er åndssvag billig og den ser også billig ud, men den virker til gengæld som den skal. Børstehovedet er praktisk. Jeg har nu prøvet med både mineralpudder, finishing pudder og med flydende foundation, og resultatet bliver pænt hver gang.
Jeg er ikke sikker på, hvor lang tid den holder (altså om hovedet vil falde af), og selvom den virker som den skal, så føles den bare ikke så lækker som en dyr pensel. Men man får meget for pengene.