For en måned siden var jeg til en trend præsentation hos MAC for at se nogle af de meget flotte temaer for trendsne i efteråret. Mere om det ved lejlighed :)

 

MACs chefmakeupartist for Norden Carolina Petterson præsenterede trendsne og havde i den forbindelse pakket en goodiebag med nogle af hendes favorit MAC produkter.

 

Heriblandt var bl.a. en Skin Smoother fra deres Prep and Prime-linje, som jeg er blevet rigtig glad for.

 

 

Det er en primer, som man blot påfører over linjer i ansigtet, som man ønsker at formindske synligheden af. Fx de vandrette eller lodrette i panden eller de små kragetæer ved øjnene.

 

Jeg har nogle vandrette linjer i panden, som ofte bliver tydeligere, når jeg tager makeup på og her er jeg blevet rigtig glad for primeren. Den udfylder og mindsker derved linjernes dybde. Huden efterlade super blød og mat, så den er klar til en superflot makeup ovenpå. Eftersigende skulle den også indeholde antioxidanter og plejende ingredienser og ensarte hudtonen. 

 

Nu er det et meget begrænset område af mit ansigt, som jeg bruger den på, så har ikke nærstuderet om den rent faktisk ensarter hudtonen, men jeg kan i hvert fald skrive under på, at den synligt mindsker linjerne og prepper dem til en fin makeup.

 

Prisen er 235 kr. og kan fås på Maccosmetics.dk eller i MACs stande.

 

Skriv en kommentar